Ernæring

Modulet Ernæring anvendes bl.a. til beregning af næringsindhold i måltider og dagskoster. Beregningerne laves på sammensætninger af opskrifter, kalkulationer og råvarer.

Dankost Pro kan udover de energigivende næringsstoffer beregne på alle vitaminer og mineraler, samt fedt- og aminosyrer. På en næringsberegning er der mulighed for at vurdere indholdet i forhold til Nordiske Næringsstof Anbefalinger (NNA. NNA fra 2012 følger med programmet ved køb. Derudover kan egne anbefalinger oprettes i Normer, som er en del af Basismodulet.

Ved næringsberegning kan programmet tage højde for vandfordampning, fedtafsmeltning og tab af næringsstoffer ved varmebehandling.

Dankost Pro kan næringsberegne efter 3 forskellige metoder: Standard Atwater, NNA 2012 eller EU deklarationsmetoden (EU forordning 1169/2011), der anvendes til næringsdeklaration.

I  modulet Ernæring er der bl.a. mulighed for at måltidsopdele en beregning, at angive %-vis fordeling på måltiderne indtaget i løbet af dagen, samt danne og gemme måltidsskabeloner.