07/10-16

Dankost e-handel

Dankost Pro kan leveres med et hav af moduler, men vidste du at et af dem er en plug and play B2B webshop?

Webshoppen kan benyttes til mange formål, men hovedessensen er at den håndterer bestillinger og at administrationsdelen ligger direkte i Dankost Pro. Der er således ikke et nyt system du som administrator skal lære at benytte.

Typisk ser vi to formål med shoppen:

  1. Én central produktion / køkkenenhed som leverer til flere salgssteder. Dette anvender bl.a. LêLê og Homemate vores løsning til. Derudover har vi faktisk set tilfælde hvor shoppen også anvendes til at bestille kuglepenne etc. Dette for at samle al indkøb i et system. Mulighederne er mange og flere end du tror!
  2. Shop til dine B2B-kunder. Såfremt dine varer er behørigt oprettet i Dankost Pro kan du hurtigt og let komme online med vores e-handelsløsning. Herunder undgår du at håndterer ordrer via email eller andet samtidig med, at administration sker direkte i Dankost Pro.

Ønsker du at høre mere så kontakt os endelig. Du kan være i luften på 14 dage – og selvsagt med dit eget unikke design. Det hele til fast pris!

 

04/10-16

IT til dine kantiner

I Dankost har vi de sidste par måneder leveret oplæg til 3 større løsninger:

  • Catering som leveres og produceres i 18 selvstændige kantiner
  • B2C kæde med 3 cifre antal cafeer – opdelt i 2-3 faser
  • Større dansk catering virksomhed med ny kontrakt til opstart i 2017

Vi har i alle 3 tilfældet skræddersyet en løsning, som dog i stor udtrækning baseres på eksisterende funktionalitet i Dankost Pro. Dette for at sikre 100 % overholdelse af tidsplan og undgå dyre overraskelser, hvilket ofte er kendetegnet ved større it-projekter.

Løsningerne omfatter selvsagt vores basisfunktionalitet omkring deklaration, allegener, næringsoplysninger, udskrifter etc.

Her kan du downloade et kort teaser om dine muligheder

04/09-16

Dankost Pro – API

Vores GS1-løsning er efter langt og hårdt arbejde i den afsluttede testfase og ventes releaset i september. Se nyhed herom.

Planerne for næste store modul bliver et standardiseret API som leveres plug and plug til seneste version af Dankost Pro. API’et har et næsten ubegrænset antal af muligheder. Som inspiration kan dette være:

  • Præsentation af dine opskrifter på nettet, intranettet eller mobilapp
  • Vise næringsoplysninger på råvarer / opskrifter
  • Give trykkeri adgang til data således at labels kan printes fuldautomatisk
  • Vise dine priser
  • Vise produktionsstatistik m.m.

Hovedessensen er at data fra Dankost Pro stilles til rådighed til fri benyttelse (dog ikke kommerciel aktivitet). Det er således den forretningsmæssige kreativitet som sætter grænserne for din virksomhed.

Kontakt os for at høre mere, eller hvis du har særlige ønsker til hvilke felter vi skal stilles til rådighed. Vi arbejder for tiden på den tekniske specifikation og hører meget gerne om ønsker her til.

Prisen for modulet ventes fastsat primo november og modulet ventes klar til udrulning i løbet af vinteren.

Vedlagt findes oversigt over forventede felter som eksporteres fra Dankost Pro.API webservice_ scope

04/09-16

Event med GS1 i Århus og København

Husk at vi fredag d. 16. september afholder event i Århus og torsdag d. 27. oktober i København. Programmet lyder som følger:

  • Velkomst
  • Præsentation af Dankost
  • Præsentation af GS1 (TradeSync)
    • Herunder hvad GS1 mere kan tilbyde din virksomhed
  • Dankost Pro – forretningsmæssig præsentation af programmet
    • Vores “GS1-løsning” i Dankost Pro
  • EU-lovgivningen anno 13. december – kort gennemgang af udvalgte hovedtræk
  • Spørgsmål og afrunding

Arrangementet i Århus finder sted d. 16. september 2016 kl. 13.00 i Kraftvaerks lokaler i Zenit byen på adressen Sommervej 31F, 8210 Aarhus V. Der serveres kaffe og frugt fra kl. 12:30.

Arrangementet i København finder sted d. 27. oktober 2016 kl. 13.00 i Kraftvaerks lokaler i på Njalsgade 21G, 2300 København S. Der serveres kaffe og frugt fra kl. 12:30.

Du vil til arrangementet fra Dankost møde direktør Kasper Østergaard samt Birgith Hasselgren, senior konsulent.

Fra GS1 deltager Head of FMCG & Services hos GS1 Morten Buch samt arkitekt / interaktionsdesigner bag løsningen.

Arrangementet ventes at vare op til 2 timer alt efter spørgelyst og ønsker til gennemgang. Eventuel nærmere fremvisning kan foretages efter endt program. Dette aht. øvrige deltagere.

Tilmelding sker via mail til koe@dankost.dk og deltagelse er gratis.

04/09-16

Hosting

Dankost har indgået samarbejde med Host Nordic. Samarbejdet betyder at vi sammen har defineret en pakke som dækker de flestes behov.

Inden du vælger hosting skal du dog overveje hvad der er vigtigst for din virksomhed:

  1. Kvalitet og sikkerhed idet Dankost Pro er forretningskritisk
  2. Pris og en årlig besparelse ved at vælge lavpris hosting

Der er intet galt med en billig hosting og søger man på “SQL hosting” findes resultatet som er markant billigere end prisen som står nederst. Hvorfor så sige ja tak til vores pakke:

  • Løsningen ligger på din egen dedikerede virtuelle server – din server er således sikker og inden andre har adgang. De konkurrerende (discount) priser er med 99 % sikkerhed delte servere
  • Data udveksles krypteret og kan ikke opsnappes af 3. mand – typisk heller ikke at finde på de billige løsninger
  • Løbende 14 dages backup som tillige giver mulighed for restore ved brugerfejl – typisk ej heller noget man ser på de billige løsninger. Her er backup kun til for leverandørens problemer – ikke dine!
  • Fuld krypteret adgang til databasen fra en eller flere lokationer. Dvs. du kan anvende Dankost Pro præcis som i dag – altid krypteret
  • Microsoft Forefront antivirus
  • Overvågning af serveren 24/7 365 dage om året
  • Du undgår It-afdelingen (hvis sådan en afdeling findes i huset) og du skal ikke selv vedligeholde en server og sikre at den performer som ønsket
  • Dankost kan bistå med restore af data – det kan være en vanskelig (og dyr) opgave ved de billige løsninger
  • Serveren kan med fordel anvendes til hosting af f.eks. website, webshop, kataloger eller andet. Serveren er din og du bestemmer!

Derudover er der mulighed for tilvalg i fald der stilles yderligere krav; f.eks. VPN-adgang, lokalt ekstra backup eller andet. Host Nordic kan assistere med den nødvendige rådgivning omkring dette. Opgraderinger medfører typisk meget små prisstigninger da serveren i sig er det dyreste. Du kan med fordel læse mere på Host Nordics website.

Prisen ligger på kr. 1.400 ekskl. moms pr. måned samt et mindre beløb for opsætning. Dankost kan tillige være behjælpelige med at flytte databasen fra din nuværende løsning. Prisen for éngangsopsætning inkl. nuværende Dankost Pro database ligger på mellem kr. 3.000 – kr. 5.000 ekskl. moms alt efter kompleksitieten.

Er ud interesseret i at høre mere omkring vores pakke så kontakt i første omgang vores direktør Kasper Østergaard på koe@dankost.dk